Education
Den økologiske omstilling er i fuld gang i Region Hovedstadens køkkener. Det har medført ændrede arbejdsgange og krævet at køkkenpersonalet omstiller sig fagligt og socialt. Men hvordan implementeres en så stor omvæltning uden at medarbejderne føler sig sat i baggrunden? Løsningen har blandt andet været at blande fagligheder, der normalt aldrig ville mødes. Enhedschef for Bispebjerg Hospitals køkken Michael Allerup hentede projektleder ved CAMES Helle Folden, der normalt arbejder med patientsikkerhed og kompetenceudvikling i sundhedsvæsenet, ind for i samarbejde at udvikle køkkenpersonalets kommunikative og teambaserede kompetencer. Som udgangspunkt to vidt forskellige faglige profiler, der normalvis aldrig ville have berøringsflade med hinanden. Så hvordan kan man udvikle køkkenpersonalets kompetencer med sundhedsfaglige metoder og kan det overhovedet fungere? Bliv klogere, når CAMES Podcast dykker ned i de mange muligheder og udfordringer der er, når forskellige fagligheder skal mødes. Bliv også klogere på, hvordan man inddrager brugerne tidligt i processen og hør, hvordan køkkenpersonalet selv har oplevet samarbejdet.