Arts
I første episode af denne podcast om Nanna Debois Buhls udstilling Stellar Spectra skal vi møde videnskabskvinden Annie Maunder og høre om hendes arbejde som "human computer" og sol-fotograf. I slutningen af 1800-tallet, hvor Maunder levede og arbejdede, var "computer" en stillingsbetegnelse - matematiske udregninger skulle gøres i hånden, og det var ikke ualmindeligt for videnskabelige institutioner at have beregnere ansat til regne på deres tal. Podcasten omhandler desuden Buhls ph.d.-projekt og dettes forbindelse til et af hendes tidligere værker, "Moon Memory", der tog afsæt i Apollo 11-missionen. I podcasten høres Nanna Debois Buhl og astrofysiker Anja Cetti Andersen. Vignetter og speaks er indtalt af forfatter Helene Johanne Christensen. Podcasten er tilrettelagt for Fotografisk Center af Johannes Lund With.