Miscellaneous
Hvordan bli'r madaffald egentlig til biogas og kompost; har du nogensinde tænkt på det? Og hvad sker der, fra du pænt har sorteret kartoffel- og gulerodsskrællerne, kaffegrums osv. , og efter det bli'r hentet af skraldebilen? Det, får du svar på her i den første af to podcast om, hvordan madaffald ender som biogas og kompost. Plus en hel del viden om fugle - f.eks. svaler, viber og rockermåger...Medvirkende: Morten Brøgger, teknologichef og Jacob Christensen biolog mv. – begge fra BioVækst i Svinninge. Desuden medvirker Søren Laurentius Nielsen, lektor på Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Læs evt. her om den Aikan-teknologi, der nævnes i podcasten. BTW er det i denne Vildt Naturligt (Hidsige krager og skæve øjne), at du kan høre Vicky Knudsen bl.a. fortælle om de 2 millioner insekter, et svalepar typisk spiser hvert år. Musikken er med Bachs Suite 1 og 5 (for solo-cello) af Julie Tandrup Kock samt Diamond af kunstneren Klint. Meget mere om Bach i bogen: Lyt langsomt af netop Julie Tandrup Kock og Christian Kock. Signe Wennebergs bæredygtige tip er fra Sustain Daily. Og flere af lydeffekterne (foruden egne optagelser) er fra BBC Sound Effects.NATURLIGVIS podcast er produceret af Polykrom Media i samarbejde med RU Radio.

