DR Romanprisen 2017 4:6 - Kristina Stoltz 2017-03-20

Share:

Listens: 0

DR Romanprisen 2017

Arts


Kristina Stoltz er nomineret til DR Romanprisen for sin roman om Fanny, bogen der hedder Som om. I bogen møder vi Fanny, der lever som forfatter i København i et ægteskab med to små børn. Da Som om begynder, vågner Fanny op med en synsforstyrrelse som gør det umuligt for hende at arbejde og færdes normalt rundt i sin hverdag. I stedet vender hun blikket indad til en sommer, der står knivskarpt i hendes erindring. Dengang hun var 14 år og efterladt alene hjemme i ferien i den brogede Københavnerbydel Christianshavn. I denne podcast fortæller Kristina Stoltz om, hvorfor netop teenageårene er så spændende at skrive om. Hun svarer desuden på nogle af de spørgsmål, som er opstået hos læserne i DR Romanklubberne. Medvirkende: Kristina Stoltz. Tilrettelæggelse: Diana Bach og Anders Aamand.